mandag den 30. juli 2012

Give away hos Mønneberg.


Klik HÉR for at komme direkte til Mønneberg's Give Away.
- Jeg deltager, gør du? :-)

lørdag den 28. juli 2012

Godmorgen DK!


Godmorgen! Her er et billede af min lækre morgenmad; hindbær, blåbær og vandmelon, uhmm. En god start på dagen .. - Dagen som jeg skal tilbringe i selskab med gode venner, alkohol og ekstremt høj musik. Det glæder jeg mig til! Måske det ender med en lille bytur derefter, - man ved jo aldrig ..

- Hvad skal I lave i dag? :-)

fredag den 27. juli 2012

New in: ansigtscreme.

Hej med jer .. Jeg sidder på mine forældres terrasse og venter på at de vender hjem, mens jeg nyder et glas iskoldt vand. - Og så tænkte jeg at jeg kunne bruge ventetiden på at vise jer min nye ansigtscreme. Jeg har i noget tid været på udkig efter en god og skånsom creme, uden alverdens kemikalier i. - Hvilket jeg fandt i Matas tidligere i dag;  Neutral har nemlig lavet en ansigtscreme uden parfume, farvestoffer og parabener .. Jeg var også så heldig at den var på tilbud til 55,- (normalprisen er 75,-) - hvilket jo bare gør det hele meget bedre. Jeg glæder mig til at tage den i brug! 


- Er der nogle af jer der har erfaringer med den her creme? Hvad synes i om den? :-)

torsdag den 26. juli 2012

Hjemme igen!

Så er jeg igen hjemme i Århus, efter et par fantastiske uger på camping med min skønne familie. Det er godt nok dejligt at være hjemme ved mine små pelsbørn igen! - Selvom jeg har holdt ferie, har jeg sørget for at motionere ligeså meget som jeg gør herhjemme; faktisk har jeg lavet endnu mere i løbet af den tid jeg har været væk, men det er jo bare positivt. Jeg har løbet, svømmet og gået en masse lange ture; LÆKKERT! ♥ .. Jeg elsker bare den yay-følelse man har når man har presset sig selv fysisk!


På vores seneste tur til Herningcentret fik jeg købt et nyt armbånd til samlingen. Jeg er vild med skulls, så jeg kunne ikke stå for det, da jeg fandt det. Jeg har tidligere købt et næsten magen til, bare med forskelligt farvede skulls, i stedet for ensfarvede. - Det kan i også se på billedet herover; Dagens arm candy.  

- Hvad har i lavet i den seneste tid, kære læsere? :-)

torsdag den 19. juli 2012

iPhone billedblog.

Hey babes. Jeg er ked af at bloggen ikke er blevet opdateret i noget tid, men jeg har haft nogle dårlige dage, hvor jeg ikke har kunnet finde noget interessant at skrive om; så jeg lod være. - Humøret er dog vendt en smule nu, da jeg er på camping med min dejlige familie. Vi har camperet på denne campingplads hele mit liv, så det er lidt som et andet hjem for mig og mine søskende. ----- I dag har vi været i Herningcentret, hvilket vi altid gør når vi camperer her. Jeg fik ikke købt noget spændende; bare to par leggings og en sort basis tubetop fra Pieces (magen til den koralfarvede/orange jeg viste jer HÉR) ----- ((Hvis det her indlæg på nogen måde ser underligt ud, så er det fordi det er skrevet fra min iPhone))

Søde små frøer jeg fandt på en gåtur i går aftes.
Herningcentret!
Lækre Adidas sko. Er vild med den blå farve.
Nike shorts - som jeg meget gerne vil eje!
De sødeste små sandaler. Åh!
Vidste ikke det fandtes! Smager det mon godt?!
Min bedste ven lige i de her dage!
Udsigten fra vores hytte. Ikke den klareste himmel, men vi har ingen regn... Endnu!
Lidt for lækker frokost... Yuuum.
Min frokost; grillet baguette med hvidløgspesto, rød pesto og en lille smule ost.

- Nu vil jeg hoppe i noget badetøj og gå op i poolen og svømme et par baner. Kan i hygge jer!

fredag den 13. juli 2012

Nike Legend Tight Fit.



Så fandt jeg endelig de perfekte trænings- og løbebukser. Som i kan se er de fra Nike (jeg eeelsker Nike!). De er helt tætsiddende og rigtig lækre at have på. Farven er lidt forvasket sort, hvilket jeg synes er super fint. De er købt i SportMaster til 450 kroner. Det er måske lidt dyrt, men jeg vil gerne have det godt når jeg løber eller træner - og så betyder prisen faktisk ikke det helt store; det vigtigste er at have det godt med sig selv ..

Husk at passe godt på jer selv, nu da det er fredag den trettende ;-) hvis i altså tror på den slags, hehe.

tirsdag den 10. juli 2012

Kattekilling.

((Se hvor lille hun er i forhold til vandflasken ♥))
Er hun ikke bare dejlig? Hun er en 14 uger gammel blandingskat (maine coon og perser) ved navn Sally. Jeg ville gerne kunne skrive at denne skønhed nu var en del af min i forvejen ret så pelsfyldte familie, men hun er desværre kun til låns. Hun skal bo her til søndag (måske mandag), da hendes familie er taget på ferie i Tyskland. Det bliver spændende at se hvad hun siger til ilderne. - Jeg er ret sikker på at de nok skal tage godt imod hende, da de tidligere har hilst på katte. Men nu må vi se hvordan det kommer til at gå .. 

- Hvad har I lavet i dag, søde læsere? :-)

Instagram.

((Et par billeder fra min egen Instagram-profil))
Der er bare et eller andet hyggeligt over Instagram. Det at man deler små glimt fra sin hverdag med de folk der nu skulle have lyst til at følge med. - Hvad enten det er billeder af mad, drikkevarer, nyt, gammelt, selvportrætter eller andet gøgl....... Jeg tager tit mig selv i at sidde med min iPhone og kigge løs derinde, mens tiden bare flyver afsted. Man finder tit en masse anderledes og inspirerende billeder, fra en masse anderledes og inspirerende mennesker. Jeg elsker det! -- Instagram har også skænket mig et par overgearede fangirl moments - hvilket jo bare gør hele oplevelsen lidt bedre ;-) ..

Nu vil jeg finde min jakke (for vejret er noget værre lort i dag!) og køre til Tranbjerg efter en dejlig lille kattekilling - hvilket i nok kommer til at høre mere om senere, hehe. Kan i hygge jer så længe, søde læsere ♥ --- Btw; hvis i skulle have lyst til at følge mig på Instagram, så hedder jeg anjizzle  derinde (kreativt, ikke sandt?).

mandag den 9. juli 2012

Vegansk koldskål.


Jeg har været vegetar i mange, mange år og er derfor stor fan af vegetarisk og vegansk mad .. Her om sommeren elsker jeg især at spise koldskål med friske jordbær (man kan også bruge kammerjunkere, men det bryder jeg mig ikke om). Det er faktisk ganske nemt at lave vegansk koldskål, alt man skal bruge er;

1 liter sukkerfri soyamælk
4 limefrugter
½ spk vaniljesukker
2 spk rørsukker

Man tager bare soyamælken og hælder den op i en skål. Så presser man saften fra limefrugterne og putter det i. Derefter tilsætter man vaniljesukker og rørsukker og pisker det hele godt sammen -- ooog voila; koldskål! Nemt, ikke sandt? :-)

fredag den 6. juli 2012

Kedelig fredag.


Mit humør er lidt ligesom vejret er i dag; kedeligt, trist og gråt. En af grundene til det kan være at min ældste ilder, Emma, snart skal over den frygtede regnbuebro. Men det er jo ikke noget der kommer pludseligt, da jeg længe har vidst at hun havde en knude i maven - og derfor kun har hende på lånt tid. Hun får dog lov at hygge sig med de andre så længe hun kan klare det, og så længe hun ikke bliver svagere og tyndere. Men ja, det er bare et spørgsmål om tid - så jeg nyder hver eneste sekund af hendes selskab --- Jeg håber lidt på at mit humør bliver bedre, når jeg her om en times tid tager ned til mine skønne forældre og søde søskende for at hygge og spise dejlig mad. Der er intet som familien!

- Har I nogle pelsbørn i hjemmet, søde læsere? 

torsdag den 5. juli 2012

Farvel J...


VERDEN HADER MIG!!!!!!!!!!!!!

Eller det skulle man i hvert fald nogle gange tro, sådan som den altid finder nye måder at irritere mig på. Heldigvis kunne min kære og ret så nødvendige J-knap "blidt" hamres på plads igen....... Måske man skulle overveje snart at investere i en ny computer? *suk* ..

onsdag den 4. juli 2012

Dagens planer.

((Indlæg uden billeder er kedelige, så her er et billede fra i går aftes - taget med Instagram))
Jeg har fundet en af dyrenes transportkasser frem, fyldt den med bløde tæpper og en stor dejlig hængekøje; I dag skal jeg og et par stykker af mine pelsbeklædte børn nemlig på roadtrip til Assens (ved Mariager), for at besøge en af mine gode veninder og hendes dejlige ildere. Det er ved at være længe siden at vi har set hinanden, så jeg glæder mig rigtig meget til at se hende og snakke om alt mellem himmel og jord. - Det bliver også dejligt for mine møgunger at lege med et par af deres egen art... Så ja, det skal nok blive en hyggelig dag/aften/nat ;-)

- Hvad skal i bruge dagen på, søde læsere?

tirsdag den 3. juli 2012

Dagens negle.

GOSH: Nero (59,95,-) -- H&M: Matte Top Coat (24,95,-)

For noget tid siden købte jeg en top coat, i H&M, der skulle gøre neglene matte at se på... Det er først nu jeg har fået den afprøvet, og jeg må sige at jeg allerede er helt vild med den! Jeg valgte at lægge den over et lag sort neglelak, hvilket måske er en smule dystert og vinter-agtigt, men man kan jo altid gøre det over en anden og mere årstidspassende farve, hvis det er det man har lyst til :-) ..

Nu vil jeg putte sele på en ilder eller to, og gå en tur i det dejlige, dejlige vejr. Kan i hygge jer

mandag den 2. juli 2012

Min weekend.

 

Endnu en gang har der været en weekend med stilhed på bloggen... Fredag formiddag kørte jeg nemlig afsted mod Viborg, for at tilbringe tid med min kære veninde, Puk. Vi havde på forhånd besluttet at det skulle være en Fitness-weekend; en weekend spækket med lange gåture, sunde og lækre måltider og en masse gode timer i Fitness-centret. - Og det blev det da også til! Faktisk trænede vi så meget at det lykkedes mig at overanstrenge mit venstre knæ en smule (det ser dog meget, meget bedre ud i dag). ----- I skrivende stund sidder jeg i sofaen med radioen tændt, alt i mens jeg venter på vores tømre, som gerne skulle komme og skifte vinduer og altandør i stuen i dag .. 

- Hvad har I lavet i weekenden? :-)